Veloxis henter finansdirektør fra Deutsche Bank

Det børsnoterede biotekselskab Veloxis har hyret en ny finansdirektør med mere end ti års erfaring fra investeringsbanker med fokus på sundhedsområdet.
AF RITZAU FINANS & MARTIN HAVTORN PETERSEN

Veloxis Pharmaceuticals har udnævnt Morten Marott til ny finansdirektør.

Det fremgår af en meddelelse fra biotekselskabet.

Morten Marott har mere end ti års erfaring fra investeringsbanker med fokus på sundhedsområdet. Han kommer fra en stilling som direktør for Healthcare Investment Banking Group i Deutsche Bank i New York.

Tidligere har Morten Marott også været ansat i RBC Capital Markets og Citigroup.

Veloxis har stået uden en decideret kassemester, siden tidligere finansdirektør Johnny Stilou forlod selskabet i august 2016. Dengang blev ansvaret for finansfunktionen overtaget af driftsdirektør Alastair McEwan, der var blevet ansat et halvt år forinden.

Men Alastair McEwan forlod selv biotekselskabet i september sidste år. Det skyldes, at han primært var hentet ind til at støtte en omstrukturering af selskabet og en flytning af dets kommercielle aktiviteter til USA efter lukningen af faciliteter i Hørsholm.

Det arbejde nåede Veloxis i mål med sidste efterår.

Finansdirektør forlader Veloxis 

Veloxis lufter tanker om børsnotering i USA 

Veloxis får 360 mio kr fra amerikansk investeringsselskab 

Veloxis mindsker underskud, øjner overskud i 2019 og lurer på opkøb 

Veloxis prøver igen: Vil have nyremiddel godkendt til flere patienter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også