Italien indsender officiel klage over EMA-beslutning

Både Italien og Danmark var med i opløbet om Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, som gik til Amsterdam. Nu klager Italien over beslutningen.
EMA skal flyttes fra sin nuværende adresse i London til Amsterdam i Holland. Men det huer ikke italienerne. | Foto: /Ritzau/AP/Frank Augstein
EMA skal flyttes fra sin nuværende adresse i London til Amsterdam i Holland. Men det huer ikke italienerne. | Foto: /Ritzau/AP/Frank Augstein
AF RITZAU/AFP

Italien har klaget over en beslutning om, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) flyttes til Amsterdam, oplyser EU-Domstolen.

Domstolen meddeler i et tweet, at den er blevet anmodet om at ændre EU-beslutningen om at flytte agenturet, der ligger i London, til Amsterdam efter brexit.

"Italien og bystyret i Milano har indledt en sag for at få ophævet beslutningen, som blev truffet ved en lodtrækning."

København var med i opløbet om at få EU's agentur for lægemidler. København var blandt de tre byer, som endte i finalen.

Det var sammen med 18 andre europæiske lande, at Danmark i første omgang lagde billet ind på at huse EMA.

Det var Milano og Amsterdam, der gik videre til tredje runde med henholdsvis 12 og 9 point. København røg ud med 5.

Ved tredje og sidste afstemningsrunde fik både Milano og Amsterdam 13 point. Det blev herefter afgjort ved lodtrækning, hvor Amsterdam løb med sejren.

Bygning er ikke klar

Italiens reaktion kommer, efter at det mandag blev afsløret, at det nye sted, hvor agenturet skal placeres i Amsterdam, stadig er en byggegrund. En bygning vil ikke stå klar før 2019, hvilket har fået Italien til at udfordre EU's beslutning. 

Den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, som står over for et valg 4. marts, siger, at det er nødvendigt, at den italienske regering får prøvet sagen.

"Vi er nødt til at prøve det," siger Gentiloni til radiostationen Rai. Han tilføjer, at "spillet ikke er ude". 

"Men vi må ikke gøre os illusioner. Det vil ikke blive let, fordi der er procedurer, som må respekteres," pointerer han. 

Den italienske regeringschef siger, at Italien vil have klarlagt, at valget af Amsterdam ikke er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, og at der ikke har været holdt noget skjult - for eksempel om byggeriet og dets færdiggørelse.

Den nye moderne bygning, som skal bygges, koster ifølge embedsmænd i Holland og Bruxelles mellem 250 og 300 millioner euro, hvilket svarer til 1,9-2,2 milliarder kroner.

Italienske EU-politikere vil have omstødt EMA-beslutning 

EMA-boss: Midlertidig Amsterdam-løsning er ”ikke-optimal” 

Holland: EMA vil være køreklar fra dag ét 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også