De rabatter, som lægemiddelproducenter tilbyder amerikanske betalere for at få adgang til det enorme marked i USA, er steget betydeligt i løbet af det seneste halve årti.

Det skriver FiercePharma.

En ny analyse fra Wells Fargo viser ifølge mediet, at rabatniveauet er vokset fra 28 pct. i gennemsnit i 2012 til 41 pct. i gennemsnit i 2017.

De store indkøbsorganisationer, eller pharmacy benefits managers, som forhandler priser med producenterne og indkøber lægemidler til sundhedsprogrammerne i USA, har fået markant mere forhandlingsmagt i de senere år. Det skyldes blandt andet, at konsolideringer i den sektor har gjort indkøberne endnu stærkere.

Det har samtidig betydet, at mange selskaber har været tvunget til at tilbyde større rabatter på deres lægemidler for at få adgang til de amerikanske patienter.

Og i en tid, hvor der er også er kommet øget fokus på de til tider store prisstigninger på officielle listepriser på lægemidler i landet, har det presset flere selskaber.

Rabatvillig Novo-rival

Det fik den danske medicinalkoncern Novo Nordisk for eksempel at føle for et par år siden, da et øget pres på insulinpriserne i USA førte til sænkede forventninger og en mærkbar nedtur for selskabet, hvor aktieprisen dykkede fra omkring kurs 400 i starten af 2016 til næsten at ramme kurs 220 i november samme år.

Det er da netop også én af Novo Nordisks nærmeste rivaler på diabetesområdet, som har været mest villig til at tilbyde rabatter de seneste fem år, viser analysen fra Wells Fargo.

Amerikanske Eli Lilly, der konkurrerer med Novo i segmenterne for måltidsinsuliner og GLP-1-analoger, har således hævet sine gennemsnitlige rabatter fra 19 pct. til 39 pct. mellem 2012 og 2017. Det er den højeste stigning blandt de store medicinalselskaber, skriver FiercePharma.

Landsmændene fra Merck/MSD, som også begår sig på markedet for diabetesbehandling, var dog ikke langt efter med en stigning i rabatniveauet fra 22 pct. til 41 pct.

Uenighed om fremtiden

Mercks topchef, Ken Frazier, sagde på den store JP Morgan Healthcare Conference tidligere på måneden, at han forventer bedre tider, hvad angår rabatter og prispres.

"Jeg ser ikke noget fra hverken de offentlige myndigheder eller gennem de private betalere, der får mig til tro, at vi får et yderligere pres på priserne i 2018," lød det fra Ken Frazier.

Hans kollega i Eli Lilly, David Ricks, så dog anderledes på sagen, og han advarede direkte om, at det vil få "drastiske konsekvenser", hvis ikke medicinalindustrien samlet set gør noget for at adressere den fortsatte priskritik.

I USA følger prissætningen af lægemidler et komplekst system, hvor der kan være enorm forskel på de officielle listepriser på produkter, og den betaling, som selskaberne rent faktisk får, efter rabatter er tildelt, og diverse mellemmænd har fået en bid af kagen.

I 2016 hævede Eli Lilly for eksempel sine listepriser med 14 pct. i gennemsnit, mens nettostigningen for selskabet selv var på blot 2,4 pct., skriver mediet.

Merck-topchef: "Prispresset har toppet" 

Politisk pres

Men debatten om de høje medicinpriser i USA ser ikke ud til at forstumme lige foreløbig, og selvom den amerikanske præsident Donald Trump ikke ligefrem har leveret på sit løfte om at gøre noget ved de medicinalselskaber, som ifølge ham "slipper af sted med mord", så vil det politiske pres også fortsætte.

Til november vil der nemlig blive afholdt midtvejsvalg i USA, hvor der skal vælges medlemmer til den amerikanske kongres, og her kan medicinpriserne igen blive et vigtigt emne, mener Wells Fargo.

"I takt med at fokus begynder at vende sig mod midtvejsvalget, forventer vi også, at der vil komme større fokus på medicinpriserne igen," skriver investeringsbankens analytikere.

Novos amerikanske ærkerival kan skabe nyt kaos i USA 

Presset på diabetespriserne tager til i USA, men Novo står stærkere end rivalerne 

Novos kassemester affejer trussel fra fransk prisbombe 

Novo-topchef om politisk pres i USA: ”Vi har ikke noget at skjule”