Orphazyme stiger for niende dag på stribe og sigter efter rekord

Biotekselskabet Orphazyme viser lovende takter med en aktie, der passerer hidtidig lukkerekord.
Foto: Nasdaq/PR
Foto: Nasdaq/PR
AF RITZAU FINANS

Efter en svær begyndelse som børsnoteret er biotekselskabet Orphazyme kommet flyvende i gang med 2018.

Og også de sidste dage af 2017 var gode for selskabet, der kom på børsen i midten af november, og dermed har Orphazyme nu igen passeret sin noteringskurs og tangerer tirsdag sit højeste lukkeniveau hidtil.

Tirsdag stiger aktien nemlig for niende handelsdag på stribe. Aktien går frem med 1,3 pct. til 81 kr. og passerer dermed sin hidtidige lukkerekord fra 17. november - på 80,50 kr.

Siden dengang har aktien dog ikke været over de 80 kr., den kom på børsen til den 16. november, og et par gange har aktien været helt nede at lukke i 72,50 kr. - godt 9 pct. under noteringskursen.

Aktien var hårdt presset i starten, hvilket også fik stabiliseringsagenten, Danske Bank, til at bruge stort set hele sit støttemandat på 1,125 mio. aktier på ganske kort tid.

For nylig fik Danske Bank lov til at optage analysedækning af aktien i selskabet, og det skete med den positive anbefaling "køb" samt et kursmål på 125 kr.

Allerede inden nytår indledte Carnegie, der også var med i børsnoteringen dækning af aktien. Også det skete med en købsanbefaling og et kursmål på 110 kr.

Senest er tyske Oddo også kommet med på vognen og har indledt dækning af Orphazyme med "køb". Her er kursmålet sat til 111 kr.

Og analytikernes positive syn på Orphazyme har tilsyneladende hjulpet på investorernes humør. I hvert fald er biotekselskabet, der satser på én lægemiddelkandidat til fire forskellige sjældne sygdomme, steget med samlet 11 pct. over de ni handelsdage efter jul.

Noteringsbank anbefaler Orphazyme-aktien

Novo-fond øger ejerandelen af Orphazyme 

Orphazymes børsnotering har kostet aktionærer 150 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også