Finanshus: Novo skal betale langt mere for Ablynx

Hvis Novo Nordisk virkelig vil have fat i belgiske Ablynx, skal ledelsen punge ud med markant mere end de 20 mia. kr., som det danske selskab indtil videre har budt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisks købstilbud på belgiske Ablynx på 28 euro plus det løse, 2,5 euro, som er afhængig af flere hændelser, er slet ikke nok.

Det mener investeringsbanken Jefferies ifølge Børsen.

"Vores værdiansættelse på selskabet, når det står alene er på 29 euro per aktie, som stiger til 36 euro, når man tager det langsigtede potentiale i betragtning," skriver Peter Welford, aktieanalytiker i Jefferies i en kommentar mandag morgen ifølge borsen.dk.

Finanshuset forudser på den baggrund, at Novo Nordisk må grave dybere i lommerne for at øge tilbuddet. Samtidig er det muligt, at konkurrerende tilbud kan komme på bordet.

Aktien i Ablynx endte fredag i 21,20 euro. Børsen i Bruxelles har mandag morgen midlertidigt suspenderet handlen med aktien forud for en ventet meddelelse fra selskabet.

Sydbank: Novo Nordisk vil appellere til aktionærerne

Novo Nordisk vil købe belgisk antistof-selskab for 20 mia

Novo Nordisk får bøde i dansk sag om ulovlig markedsføring 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også