2017 har været et begivenhedsrigt år for dansk life science, men blandt en lang liste af store og bemærkselsværdige nyheder, står særligt tre begivenheder tilbage.

Den måske mest overraskende nyhed fra den danske life science-branche i 2017 kom som et lyn fra en klar himmel en septemberdag, da Lundbeck meddelte, at topchef Kåre Schultz ville forlade den danske CNS-virksomhed.

I stedet ventede en stilling som som adm. direktør hos verdens største producent af kopimedicin, israelske Teva Pharmaceutical, der er kastet ud i en livskrise og kort forinden i kølvandet på et yderst skuffende kvartalsregnskab havde annonceret tusindvis af fyringer.

Forinden havde Kåre Schultz sat en streg under sit ry som turnaround-ekspert, da han i forbindelse med præsentationen af virksomhedens halvårsregnskab i august foretog den syvende opjustering på blot 2,5 år.

Jobskiftet var en mavepuster til det danske selskab, der samtidig måtte sige farvel til en anden direktør, Staffan Schuberg, der af nogle blev set som en mulig kronprins i den danske virksomhed. Også han var lokket af en direktørpost i et udenlandsk medicinalselskab - spanske Esteve.

Mens Lundbeck stadig mangler at sætte navn på sin nye topchef, så har Kåre Schultz i Israel taget udfordringen op. Flere direktører har allerede forladt måtte forlade deres stillinger som følge af den danske topchefs spareplan, der har udløst omfattende strejker i landet og har udløst et besøg hos premierminister Benjamin Netanyahu.

Dårlige studiedata halverede selskaber

Hvis Kåre Schultz afgang var en mavepuster til Lundbeck, så blev Bavarian Nordic i 2017 ramt af en decideret knockout.

Sent 14. september stod det nemlig klart, at en uafhængig dataovervågningskomité havde anbefalet, at selskabet afbrød de igangværende fase 3-forsøg med pipelinehåbet Prostvac. En analytiker pegede på, at det fejlslagne forsøg kunne vise sig som en bombe under hele selskabets kræftportefølje, hvis den efterfølgende analyse at studiet viste, at prostvac ikke havde genereret overbevisende t-cellerespons hos testpersonerne.

Da aktiemarkederne lukkede efter nyheden, havde selskabets aktionærer barberet næsten halvdelen af værdien af selskabet, der faldt 48 pct. på børsen.

Få dage tidligere var også det fransk-danske biotekselskab Onxeo sendt i tovene, efter et afsluttende fase 3-studie med lægemiddelkandidaten Livataq i leverkræft ikke nåede det primære effektmål om at forlænge overlevelsen blandt patienterne. Det kostede på én dag Onxeo 50,8 pct. af børsværdien.

For Onxeo er nedturen fortsat, mens de tfor Bavarian Nordic for en stund lykkedes at hente noget af tabte - blandt andet efter at selskabet kunne annoncere en stor milliardordre fra den amerikanske regering på koppevaccinen Imvamune/Imvanex. Siden er vaccineproducenten dog atter faldet en del tilbage, selvom selskabets aktie dog stadig handles over lukkekursen fra den skæbnesvangre 14. september.

Medicinrådet i krise

Mindre succesfuld var Danske Regioners store satsning Medicinrådet, der fra årsskiftet fik til opgave at prioritere blandt nye lægemidler.

Hurtigt stod det klart, at antallet af henvendelser til Rådet væsentligt oversteg det forventede, hvilket gav udfordringer i forhold til at overholde de fastsatte tidsfrister, og krisen blev i sommeren forværret, da det stod klart, at Medicinrådets havde svært ved svært at rekruttere især formænd til de rådgivende udvalg.

Kompensationen for det store arbejde var for ringe, mente lægerne, der sammen med Lægemiddelindustriforeningen Lif også protesterede over rådets habilitetsregler, der blandt andet afskar læger fra at deltage i fagudvalget, hvis de deltog i faglig efteruddannelse i udlandet sponsoreret af en medicinalvirksomhed, der har et produkt til vurdering i rådet eller har interesse i et område, de som fagudvalgsmedlem og formand skal vurdere. Et helt fagudvalg trak sig i protest mod reglerne, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kaldte det ”bekymrende”, at arbejdet i Medicinrådet var kommet svært fra start.

Debatten om Medicinrådets krav til lægers habilitet satte en kædereaktion i gang, der blandt andet fik regionerne til at forbyde hospitalsansatte læger at lade medicinalindustrien sponsorere deres efteruddannelse i form af deltagelse i udenlandske kongresser. I stedet ville regionerne fremover selv finansiere lægernes efteruddannelse, lød det.

I yderligere et forsøg på at løse Medicinrådets krise åbnede Danske Regioners bestyrelse i efteråret blandt andet op for, at regionerne selv kan udpege formænd til fagudvalgene i Medicinrådet i situationer, hvor formænd ikke kan rekrutteres af de sædvanlige veje. Et andet løsningsmulighed var at indføre et såkaldt clock-stop, der gav Medicinrådet mulighed for at ‘stoppe uret’ og afvige fra 12-ugers fristen for vurdering af lægemidler.

Fælles udbud af telemedicin

For udviklerne af telemedicinske løsninger bød 2017 på gode nyheder, da man blandt andet bød på et længe ventet nationalt udbud om telemedicin, hvor det var lykkes at samle alle landets 98 kommuner og fem regioner.

Organisationen bag udbuddet kaldte det selv for en regulær game changer, at man havde sikret den brede opbakning til udbuddet fra alle kommuner og regioner til udbuddet, der efter 10 år med forskellige telemedicinske pilotprojekter rundt omkring i kommunerne nu skulle lægge fundamentet for én samlet løsning.

Konkret var der tale om to udbud: Et udbud af en fælles national telemedicinsk infrastruktur og et samlet udbud for telemedicinske løsninger for henholdsvis medarbejdere og borgere, der til at begynde med dog kun omfattede telemedicin til at understøtte behandlingen af patienter med svær KOL.

Ambitionen med udbuddet var, at kommunerne og regionerne i midten af 2019 kunne være klar til fuld drift  på det første, landsdækkende telemedicinske tilbud til borgerne.

Novo Nordisk grønt lys til pipeline-håb

For diabetesgiganten Novo Nordisk var det i 2017 tid til at puste ud oven på et miserabelt 2016, hvor selskabet blev ramt af et markant prispres i USA. Det førte blandt andet til sænkede forventninger i koncernen og en markedsværdi, der fik barberet adskillige milliarder af sig.

Selskabet har dog i år atter fundet fodfæstet og den nye ledelse med adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen har fået styr på omkostningerne i selskabet. Samtidig har man oplevet en række regulatoriske fremskridt i flere dele af forretningen, hvor man blandt andet har fået godkendt et nyt blødermiddel og fået opdateret indlægssedlerne for sine to kerneprodukter Victoza og Tresiba.

Størst er var dog den amerikanske godkendelse til pipeline-juvelen semaglutid, der fremover vil blive markedsført under navnet Ozempic. Novo sikrede sig i december den vigtige godkendelse, der kort tid efter blev fulgt op af en anbefaling fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Børstørken blev brudt

Endelig bød 2017 på en længeventet begivenhed på fondsbørsen i København. For første gang siden noteringen af Zealand Pharma i 2010 kunne et dansk biotekselskab nemlig tilbyde sine aktier til salg via den danske børs.

Det skete 16. november, hvor biotekselskabet Orphazyme gik på børsen til en pris a 80 kr pr aktie.

Orphazyme, der er langt med udviklingen af sin hovedkandidat arimoclomol til behandling af den sjældne genetiske lidelse Niemann-Pick type C (NPC), har siden noteringen dog har svært ved at leve op til noteringskursen, og aktien handles i dag i kurs 72.