Sanofi vil matche Novos vækstlokomotiv

Novo Nordisks franske rival Sanofi har udfordrere på vej i både diabetes og fedme og regner med at matche Novos nye vækstskaber Ozempic.
Foto: Sanofi/PR
Foto: Sanofi/PR

Selvom Novo Nordisk med den nylige godkendelse af Ozempic kom først til markedet, så forventer selskabets franske rival Sanofi alligevel at få en del.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Vi ved godt, at vi er bagud, men når vi kommer, så kommer vi til at være konkurrencedygtige på effekt, og kan vi kombinere det med en attraktiv bivirkningsprofil og et nyt device, der gør det lettere for patienten at bruge, så vil det betyde, at vi har et konkurrencedygtigt produkt," siger Klaus Henning Jensen, udviklingschef for diabetesområdet i Sanofi og tidligere Novo Nordisk-mand til avisen.

Ozempic er en nyere GLP1-type, der giver blodsukkerkontrol uden risiko for insulinchok og samtidig påvirker appetitten, så lægemidlet giver vægttab.

GLP1-markedet har alene i USA en værdi på 25 mia. kr., og markedet vokser over 20 pct. om året i øjeblikket, hvilket gør det interessant for producenterne, der har mødt vækstmuren på insulinområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også