Briter indsender ansøgning for månedlig skizofrenibehandling

Et britisk selskab, som er bedst kendt for at markedsføre lægemidler mod opioidafhængighed, har indsendt en ansøgning til de amerikanske lægemiddelmyndigheder for en månedlig injektionsbehandling af skizofreni.
Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik
Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, har accepteret en registreringsansøgning fra det britiske selskab Indivior for et lægemiddel mod skizofreni.

Det skriver Reuters.

Det drejer sig om lægemiddelkandidaten RBP-7000, der er en injektionsbehandling, som blot skal tages én gang om måneden. Til sammenligning er danske Lundbecks skizofrenimiddel Rexulti, som blev godkendt i USA i 2015, en tablet, som patienterne skal tage dagligt.

Indivior er bedst kendt for at udvikle lægemidler mod opioidafhængighed, hvor man konkurrerer med det Novo-ejede svenske medicinalselskab Orexo og råder over det markedsledende produkt Suboxone.

Indiviors aktiepris raslede ned med godt en tredjedel i starten af september i år, efter en patentdom i USA åbnede døren for tidligere generisk konkurrence til Suboxone. Men i starten af december fik selskabet godkendt en ny månedlig version af lægemidlet i USA, og nu har man altså også indsendte en ansøgning for sit månedlige skizofrenimiddel.

Begge dele har givet medvind på aktiemarkedet, og Indivior-aktien koster nu 378 pund på børsen i London og har dermed stort set udlignet det markante dyk for tre måneder siden.

FDA godkender månedlig version af rival til svenske Orexos kerneaktiv 

Britisk lægemiddelselskab sagsøges af amerikanske stater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også