MSD indgår milliardaftale om immunterapier

Amerikanske Merck, kendt som MSD i Europa, har indgået en markant aftale med et mindre biotekselskab i hjemlandet om udvikling af en ny type af lægemidler mod autoimmune sygdomme.
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/

Den amerikanske medicinalkoncern Merck, der går under navnet MSD i Europa, har hyret det unge biotekselskab Cue Biopharma til at hjælpe sig med udviklingen af en ny type af immunterapier mod autoimmune sygdomme.

Det skriver FierceBiotech.

Cue BioPharma udvikler ved hjælp af sin teknologiplatform CUE Biologics biologiske lægemidler, der efterligner de signaler, som normalt leveres af kroppens antigenpræsenterende celler (APC). Dermed kan man efter eget udsagn skabe "en målrettet immunrespons i sygdomsrelevante T-cellepopulationer".

Biotekselskabet udvikler kandidater mod både kræft og autoimmune sygdomme, men Merck skal altså bruge teknologien specifikt på sidstnævnte sygdomsområde.

Samarbejdet vil løbe over en række år og "vil dække adskillige sygdomsmål på tværs af visse primære sygdomsindikationsområder," skriver biotekselskabet i en pressemeddelelse uden at definere det nærmere.

Merck har til at begynde med lagt en upfront-betaling af uoplyst størrelse, og Cue Biopharma kan også tjene op til 374 mio. dollars, eller 2,36 mia. kr., i milepælsbetalinger, samt trininddelte royalties.

MSD trækker europæisk lungekræftansøgning tilbage 

MSD opjusterer igen: Keytruda runder 1 mia i tredje kvartal 

MSD nedlægger 1800 stillinger i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også