Svensk bank: Genmab-aktien begynder at se mere spændende ud

Svenske Handelsbanken forventer en styrket nyhedsstrøm fra Genmab i 2018 og hæver sin anbefaling på aktien. Men samtidig sænker man kursmålet og forventningerne til guldægget Darzalex' markedsandele i 2018 og 2019.
AF RITZAU FINANS

Den seneste tids svækkelse af Genmab-aktien har vækket Handelsbankens interesse for aktien, der "begynder at se mere spændende ud, som vi kommer tættere på 2018", og bankens anbefaler er nu "akkumuler" mod tidligere "reducer".

Det fremgår af en analyse fra den svenske bank.

"Det er potentiale for en styrket nyhedsstrøm og mere signifikante Darzalex-salgsbidrag fra Europa, Japan og i frontlinje-behandlingen. Vi vil dog forbi de "bløde forventninger" for 2018, som vi forventer bliver kommunikeret til "Research and Development"-dagen 11. december, før vi anbefaler større investeringer i aktien," skriver Handelsbanken.

I analysen peger Handelsbanken på, at salgstallene for Darzalex allerede var annonceret i oktober, og de derfor var en ikke-begivenhed ved offentliggørelsen af Genmabs regnskab for tredje kvartal i sidste uge.

"På det efterfølgende konferencekald kommenterede ledelsen på "brand impact data", som indikerer, at Darzalex' markedsandel i slutningen af september var henholdsvis 20 pct. og 30 pct. som anden- og tredjebehandling - 5-10 pct. under vores estimater for 2017. Vi trimmer vores forventninger til markedsandelen i 2018 og 2019, hvilket sænker vores forventning til indtjeningen per aktie i 2018 og 2019 med 23-32 pct."

Handelsbanken sænker sit kursmål for aktien til 1395 kr. fra tidligere 1524 kr.

Genmab-aktien faldt fredag med 2,7 pct. til 1149 kr. og er i alt faldet 19 pct. på den seneste måned.

Genmab præsenterer nettotab og fastholder forventningerne  

Genmab-chef lurer på mulig opjustering i år 

Medstifter: Genmab eksisterer ikke om fem år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også