Der er kommet en lang række yderst effektive behandlinger mod knoglemarvskræft på markedet i de senere år, herunder blandt andet det danske biotekselskab Genmabs kerneprodukt Darzalex.

Men står det til et hold italienske forskere, så kommer der i en ikke alt for fjern fremtid måske endnu en, som er baseret på en noget opsigtsvækkende platform.

Det skriver FierceBiotech.

På det kommende årsmøde for American Society of Hematology (ASH) i San Diego vil forskerne fra universitetet i byen Parma således præsentere data fra et præklinisk studie, hvor man har undersøgt brugen af to vira fra køer til behandling af kræfttypen myelomatose, som opstår i blodceller i knoglemarven.

Forskerne har brugt bovin virus diarré-virus (BVDV) og onkolytisk bovin Herpesvirus 4 (BoHV-4) i cellelinjer fra myleomatose.

Bovin herpesvirus kan ifølge den danske fødevarestyrelse forårsage en række sygdomme hos kvæg, mens Bovin virus diarre både kan ramme kvæg og andre ” klovbærende dyrearter”, da det er et pestvirus, der er antigenbeslægtet med svinepest-virus og border disease hos får.

Set før

Der er ikke uhørt, at forskere bruger vira til at bekæmpe sygdomme, og der er ifølge FierceBiotech blandt andet tidligere blevet testet modificerede versioner af mæslinger og reovirus til behandling af kræft i blodet. Amerikanske Amgen fik for eksempel sidste år godkendt sin virusbehandling Imlygic, også kaldet T-Vec, mod modermærkekræft i både EU og USA.

Men ifølge FierceBiotech mener de italienske forskere, at de ved at bruge vira fra køer kan overvinde nogle af de begrænsninger, der er ved vira fundet i mennesker, herunder immunreaktioner skabt af vacciner eller naturlig infektion.

Forskerne udsatte myelomatosecellelinjer for BVDV og opdagede, at virussen dræbte en stor andel af cellerne. Og når de fulgte op med behandling med det velkendt kræftmiddel Velcade (bortezomib) fra Takeda, fandt de ud af, at celler, der ellers var blevet resistente over for Velcade, begyndte at respondere på behandlingen igen.

BoHV-4 virkede ikke direkte på myelomatosecellerne i den prækliniske model, men efter at have tilført stamceller fra knoglemarven, fandt forskerne ud af, at den virus kunne infiltrere de celler og dermed indirekte dræbe myelomatosecellerne.

Forskerne mener derfor, at der er belæg for at undersøge metoden yderligere. De fremlægger mere udførlige data fra studierne på ASH-konferencen lørdag 3. december.

 FDA-panel anbefaler Amgens kræftvaccine 

 Jefferies: Data peger på game-changer for Genmab 

 Darzalex-rival godkendt til rutinebrug i Storbritannien