Glem pillerne, nu kan smerter klares med et plaster

Britiske forskere har udviklet et særligt plaster, der leverer smertestillende medicin direkte gennem huden i konstant dosis i 24 timer. Den kan åbne helt nye muligheder for smertebehandling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Patienter med kroniske smerter kan muligvis snart få meget lettere ved at styre deres behandling og undgå uønskede bivirkninger.

Det skriver Reuters.

En gruppe britiske forskere fra University of Warwick har ifølge nyhedsbureauet udviklet et særligt plaster, der kan levere det smertestillende middel ibuprofen gennem huden på patienten i en konstant dosis i op til 24 timer. Og teknikken kan i princippet bruges med et hvilket som helst lægemiddel.

”Det, vi gør, er at opløse det aktive ibuprofen, for eksempel, i limen på plasteret, så vi kan have en ret høj dosis. Så op til 30 pct. af limen er ibuprofen,” siger Professor David Haddleton, der er en af udviklerne af det særlige plaster, og tilføjer:

”Når det bliver placeret på huden præcis ligesom et almindeligt plaster, så vil lægemidlet faktisk sprede sig på huden og gå ind i kroppen på det specifikke sted og behandle smerten ligesom en gel eller en creme. Vi kontrollerer doseringen og beholder det der i en længere periode.”

Ifølge David Haddleton kan man dog med plasteret frigive mellem fem og ti gange så meget af et virksomt stof, som det er muligt med nuværende cremer eller plastre, i en periode på enten seks, 12 eller 24 timer. Det betyder, at man kan opnå en meget større effekt end fra nuværende behandlingsmuligheder, hvor der enten er store bivirkninger eller det er vanskeligt at styre doseringen.

Opdagelsen fra University of Warwick er allerede blevet spundet ud i selskabet Medherant, skriver Reuters.

 Reapplix gør klar til større europæisk forsøg efter gode data

 Investorer tror på elektronisk plaster til behandling af depression

 Forskere vil udskifte insulininjektion med plaster

 Novartis taber varemærkesag om Alzheimers-plaster

 Nyt plaster skal måle hjerneaktivitet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også