Kina vil sikre hurtigere godkendelse af ny medicin

Nye regler annonceret tirsdag, kan gøre det nemmere for internationale selskaber at få nye, innovative lægemidler godkendt til det kinesiske marked.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I Kina har man nu planer om at sætte fart i processen for godkendelse af nye lægemidler.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge nye retningslinjer, som blev offentliggjort af Kinas Statsråd (China State Council) tirsdag, vil det fremover være muligt for selskaber at ansøge om fremskyndet godkendelse for lægemidler, der er et stort umødt behov for, så længe priserne på disse ikke er højere end i det land medicinen stammer fra eller sammenlignelige markeder, skriver nyhedsbureauet.

Samtidig vil kravene til kliniske studier for nyudviklede lægemidler også blive slækket under de nye regler.

”Vores holdning til det her er meget klar. Vi hilser innovative lægemidler velkommen til Kina. Jo hurtigere , jo bedre,” sagde Wu Zhen, der er viceminister for landets lægemiddelmyndigheder ifølge Bloomberg ved en pressekonference i Beijing.

 Kinas marked bliver mere besværligt for vestlige medicinalselskaber 

 Life science er det største danske vækstmarked i Kina 

 Kina kaster flere penge efter sundhed  

 Kina dropper prisloft på medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også