GSK genansætter direktør, der er kædet sammen med Kina-skandale

GlaxoSmithKline har genansat en direktør, der er ifølge flere medier var en del af den store kinesiske korruptionsskandale, som ramte selskabet i 2013.
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv

Britiske GlaxoSmithKline har genansat en direktør, der forlod selskabet i 2012, men i flere medier er blevet kædet sammen med den store korruptionssag, som ramte selskabet året efter.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet er Vivian Shi således endnu engang på lønningslisten hos selskabet som direktør med ansvar for regeringsanliggender (Government Affairs) – en stilling, hun også sad i, inden hun forlod selskabet i 2012.

”Vi kan bekræfte, at vi har genansat Vivian, men kan ikke kommentere yderligere på enkelte medarbejdere,” skriver selskabet i en e-mail til Bloomberg. Hovedpersonen selv har heller ikke ønsket at udtale sig.

Selvom hun forlod GSK inden den kinesiske korruptionssag, som har kostet selskabet en milliardbøde, kom frem i lyset, så er hun i flere britiske medier blevet kædet sammen med selskabets interne undersøgelse af bestikkelsesbeskyldningerne.

 Reuters: GSK i nye korruptionsproblemer 

 GSK i nye asiatiske korruptionsproblemer 

 Britisk GSK-efterforsker løslades i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også