Celgene får gevinst fra partnerskaber

Celgenes samarbejder med biotekselskaber om nye lægemidler i de tidlige faser bærer frugt, og halvdelen af de kandidater, selskabet vil starte menneskeforsøg med i løbet af de kommende 18 måneder, kommer fra den kant, siger topchefen.
Det ældre kræftmiddel Thalidomid fra Celgene | Foto: /ritzau/AP/
Det ældre kræftmiddel Thalidomid fra Celgene | Foto: /ritzau/AP/

Selvom de fleste medicinalselskaber bruger store ressourcer på deres interne forskning, så er det ingen hemmelighed, at en lang række af de nye, innovative lægemidler, som selskaberne forsøger at få på markedet, kommer fra samarbejder med biotekselskaber.

I takt med at omkostninger til udvikling af et lægemiddel er steget markant, er selskaberne også i højere grad begyndt at satse på biotekaftaler, hvor omkostninger i nogen grad er forbundet med succesen i udvikling af lægemidlerne.

Det er også en strategi, som amerikanske Celgene har kunnet se fordelen i, og den strategi begynder for alvor at bære frugt.

Det siger selskabets adm. direktør Robert J. Hugin til Bloomberg.

”Vi mener, at strategien virker rigtig godt. Der kommer stor produktivitet ud af de partnerskaber,” siger topchefen til nyhedsbureauet.

Ifølge Robert J. Hugin kommer mere end halvdelen af de otte nye lægemiddelkandidater, som selskabet vil påbegynde studier med i mennesker i løbet af de næste 18 måneder, netop fra samarbejder med biotekselskaber i de tidlige udviklingsstadier for lægemidlerne.

Ifølge Bloombergs data indgik Celgene 10 licensaftaler i 2014, hvilket var det største antal for et biofarma-selskab sidste år.

Den amerikanske koncern satser i høj grad på immunterapier mod kræft i sine samarbejdsaftaler, da man ønsker at finde nye indtægtskilder, der kan være med til at mindske afhængigheden af kræft-blockbusteren Revlimid.

Celgene meldte i den forgangen måned om et dyk i selskabets samlede omsætning på 20 pct. til godt 2 mia. dollars i årets første kvartal.

 Celgene styrker cancerindsats ved nyindkøb  

 Celgene og AstraZeneca vil lege med på nyt immunområde 

 Celgene satser på stamceller 

 Celgene skrotter konkurrent til Genmab-middel 

 Celgene: Vi havde Genmab på radaren 

 Celgene satser på høj vækst i Norden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også