Europa står over for ekstrem fedme-epidemi

Fedme bliver et enormt europæisk problem frem mod 2030, advarer WHO. Nye estimater peger på, at mere end halvdelen af den voksne befolkning i en lang række lande vil være overvægtige.
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO

Europa vil i løbet af de kommende 15 år stå overfor en fedme-krise af enorme proportioner, og i en lang række lande vil mere end halvdelen af den voksne befolkning være overvægtige i 2030.

Det viser nye beregninger fra verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

”Selvom der ikke er nogen mirakelkur til at tackle epidemien, så må regeringer gøre mere for at forhindre markedsføring af usunde madvarer og for at gøre sunde fødevarer billigere,” udtaler Dr. Laura Webber fra UK Health Forum, som har hjulpet WHO og EU-Kommissionen med de nye beregninger, der bliver præsenteret på The European Congress on Obesity i Prag i dag, onsdag.

Værst ser det ud i lande som Irland og Grækenland, hvor andelen af overvægtige voksne vil ligge på henholdsvis 89 og 77 pct. i 2030, siger WHO-forskerne som står bag beregningerne, der kaldes ”et bekymrende billede på den stigende fedme på tværs af Europa”.

Af andre lande, der vil stå overfor store fedmeproblemer, finder man Storbritannien, Spanien, Østrig, Tjekkiet og vores svenske naboer. Det anslås, at 26 pct. af svenske mænd vil lide af fedme i 2030 sammenlignet med blot 14 pct. i 2010, mens andelen for kvindernes vedkommende vil stig fra 12 til 22 pct.

Der meldes ikke noget om, hvordan udviklingen i fedme vil være i den danske befolkning i perioden.

 Studie: Overvægtige diabetikere lever længere 

 Nu kan amerikanerne få medicin mod deres dobbelthager 

 Novo lancerer fedmemiddel i USA 

 Novo-konkurrent får godkendt fedmemiddel i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også