Gilead advarer efter dødsfald

Gilead Sciences har advaret om, at ni patienter, som tog hjertemedicin samtidig med selskabets hepatitis-midler Sovaldi eller Harvoni, har oplevet hjerteproblem og én er død. Aktien falder næsten 7 pct. i formarkedet.
Foto: AP/POLFOTO/arkiv
Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Den amerikanske medicinalkoncern Gilead Sciences har udsendt en advarsel til markedet, efter ni patienter, som har taget hepatitis-medicin fra selskabet samtidig med hjertemedicin, har oplevet hjerteforstyrrelser og én af disse er død af hjertestop.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet sendte selskabet sent sidste uge en e-mail til amerikanske læger og sundhedspersonale, hvor man advarede om faren ved at bruge selskabets hepatitis-blockbustere Sovaldi og Harvoni sammen med medicinen amiodarone, der bruges mod hjerterytmeforstyrrelser.

6 patienter, som havde brugt både hepatitismedicinen og hjertemedicinen, havde udviklet symptomatisk bradykardi – en tilstand, hvor hjertet begynder at slå langsommere end normalt – indenfor 24 timer, mens de tre andre havde udviklet tilstanden indenfor 2 til 12 dage.

Alle patienterne blev behandlet med amiodarone. Tre af patienterne fik samtidig Harvoni, mens fem fik en kombinationsbehandling med Sovaldi og Bristol-Myers Squibbs Daklinza, mens den sidste patinet fik en kombination af Sovaldi og Johnson & Johnsons Olysio.

Gilead sagde ifølge Bloomberg, at man nu vil opdatere indlægssedlerne for sine to hepatiis-midler for at advare om faren ved at tage dem samtidig med amiodarone.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også