En række nye immunterapier vinder frem inden for kræftbehandling, hvor de har vist overordentlige lovende resultater i kliniske studier. Blandt dem er bispecifikke antistoffer og såkaldte CAR T-celle terapier, der har vist sig yderst effektive i behandling af en række blodkræfttyper.

Men en række prominente kræftforskere ser problemer med sikkerheden af disse lægemidler og advarer nu mod potentielle, uforudsete bivirkninger i forbindelse med kræftbehandlingerne. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet peger forskerne på faren for ophobning af de giftige bestanddele fra de dræbte kræftceller, samt den skade, som behandlingerne har på det raske væv.

De fleste af disse potente kræftterapier har i kliniske studier viste sig at medføre udledning af såkaldte cytokiner i blodet på patienten fra både de dræbte kræftceller og selve behandlingen, skriver Reuters. Det kan fremprovokere feber, lavt blodtryk, øget hjerterytme og i sidste ende være livstruende for patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet retter de fleste af de bispecifikke antistoffer og CAR T-celle terapier, der pt. er udviklet eller under udvikling, sig mod proteinet CD19, der findes på overfladen af kræftceller. Men da proteinet også findes på celler, der ikke er ramt af kræft, kan behandlingerne ende med også at angribe raskt væv.

Amerikanske Amgen fik i slutningen af 2014 godkendt et nyt kræftmiddel rettet mod netop CD19-proteinet. Dette lægemiddel kan muligvis bruges indenfor behandling af en række blodkræfttyper, og kan derfor på sigt komme til at konkurrere med danske Genmabs Arzerra, som retter sig mod proteinet CD20.

Genmab udvikler både monoklonale og bispecifikke antistoffer til behandling af kræft, og har også midlet daratumumab rettet mod proteinet CD38 i pipelinen.

 Amgen får godkendt potentiel Arzerra-rival 

 Her er Genmabs muligheder på gigantisk marked

 Biotekselskab indgår endnu en milliardaftale med big pharma 

Læs artiklen fra Reuters her.