Bayer får ikke stoppet indiske kræftkopier

Den indiske højesteret har fastslået, at kopiproducenter har frit lejde til at sælge generiske varianter af Bayers kræftmiddel Nexavar i landet.
Foto: Anna Klitgaard / Jyllands-Posten
Foto: Anna Klitgaard / Jyllands-Posten

Det er ikke lykkedes for den tyske medicinalkoncern Bayer at få sat en juridisk stopper for salget af billigere generiske versioner af selskabets kræftlægemiddel Nexavar i Indien. Det skriver Reuters.

Den indiske højesteret har fredag i den forgangne uge således opretholdt tidligere beslutninger om at tillade markedsføringen af kræftkopierne.

Specielle regler gør det ifølge Reuters muligt for enkelte lande at udstede tvangslicenser - såkaldte compulsory licenses – på visse lægemidler, der ses som værende alt for dyre for store dele af et lands befolkning. I Indien mener man, at det er tilfældet for Bayers kræftmiddel.

Den tyske koncern har igennem længere tid kæmpet imod beslutningen, men med højesterettens dom, ser det ud til, at slaget endeligt er tabt. Bayer er dog langt fra den eneste medicinalkæmpe, der har lidt et sådant juridisk nederlag i landet i de senere år.

Novartis led et lignende nederlag for sit kræftmiddel Glivec sidste år, og storaktører som Pfizer, Roche og Merck har fået fjernet indiske patenter på sine produkter i de senere år.

Prisloft udvides

Men den indiske kamp mod dyr medicin stopper ikke her. Reuters skriver i en separat artikel, at landets regering ligeledes har udvidet et tidligere vedtaget prisloft på lægemidler til yderligere 52 produkter. De føjes nu til en liste på ca. 400 lægemidler, som Indien har lagt et prisloft over tidligere.

De lægemidler, der berøres af den seneste udvidelse, inkluderer smertemedicin og antibiotika, skriver nyhedsbureauet. Tidligere er det også gået ud over bl.a. diabetesmedicin.

 Indien vil lægge prisloft på flere lægemidler 

 Kopikæmpe i indisk infight med Novartis 

 Novartis sagsøger Biocon for patentbrud i Indien 

 Pfizer lockouter indiske fabriksarbejdere 

 Rygter om indisk storaftale for Merck 

Læs artiklen om Bayers nederlag her eller artiklen om prisloftet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også