Roche og Novartis undgår ikke kæmpebøde

En domstol har opretholdt de italienske konkurrencemyndigheders beslutning om, at tildele Roche og Novartis en milliardbøde for konkurrenceforvridende adfærd.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Tilbage i marts tildelte de italienske konkurrencemyndigheder de to schweiziske medicinalgiganter Novartis og Roche en samlet bøde på 182,5 mio. euro – svarende til 1,36 mia. kroner – og den beslutning har en regional domstol nu opretholdt. Det skriver Reuters.

De to virksomheder blev i marts fundet skyldige i at have forhindret brugen af Roches Avastin til behandling af øjensygdommen våd AMD, for i stedet at bane vejen for det noget dyrere Lucentis, som markedsføres af de to giganter.

Myndighederne sagde, at de to selskaber havde forklaret landets læger og sundhedsmyndigheder, at Avastin var forbundet med en større sikkerhedsrisiko end Lucentis. Ifølge myndighederne har det kostet landets sundhedssystem 45 mio. euro i 2012 alene, mens de omkostninger ifølge myndighederne kunne stige til 600 mio. euro.

Novartis blev derfor pålagt at betale 92 mio. euro, mens Roche skal betale 90,5 mio. euro. I maj annoncerede de italienske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters, at man ville søge erstatning på 1,2 mia. euro – eller næsten 9 mia. kr. – fra selskaberne.

Novartis og Roche har hele tiden afvist beskyldningerne, og det holder man fast i. Begge virksomheder har således sagt, at de vil appellere dommen.

 Schweiziske flagskibe får milliardbøde i Italien 

 Italien vil finansiere off-label brug af Avastin 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også