Novartis-medicin suspenderes efter dødsfald

De italienske lægemiddelmyndigheder har suspenderet to sendinger af influenzamedicin fra Novartis, fordi tre dødsfald muligvis kan være forbundet til medicinen.
Foto: Novartis/ PR
Foto: Novartis/ PR

De italienske lægemiddelmyndigheder, AIFA, har torsdag suspenderet to sendinger af Novartis’ influenzamedicin FLUAD. Det skriver Reuters.

Baggrunden er, at tre personer er døde for nylig og at de dødsfald muligvis kan være forbundet til den schweiziske medicinalkoncerns produkt.

”De tre tilfælde, som medførte dødsfald, begyndte indenfor 48 timer efter, at doserne fra de to vaccineleverancer var givet,” skriver myndighederne ifølge Reuters på sin hjemmeside.

AIFA understreger dog, at man endnu ikke med sikkerhed kan sige, at der er en sammenhæng mellem dødsfaldene og influenzavaccinen, og at suspenderingen er en forholdsregel. Myndighederne er i gang med at undersøge de relevante produkter.

Novartis har i bevæget sig væk fra vaccineområdet. I foråret blev selskabet enig med den britiske gigant GlaxoSmithKline om en opsigtsvækkende milliardhandel, hvorigennem GSK overtog schweizernes vaccineafdeling, mens briternes kræftdivision røg den anden vej.

 GSK og Novartis i giganthandel 

Novartis beholdt dog sine influenzavacciner, men i slutningen af den forgangne måned frasolgte man denne forretningsdel til et australsk selskab for 275 mio. dollars.

 Salg af division koster Novartis milliardbeløb

Tidligere på ugen godkendte de amerikanske konkurrencemyndigheder, FTC, desuden handelen mellem GSK og Novartis, men først efter at Novartis var gået med til at frasælge sit nikotinplaster, Habitrol, til indiske Dr. Reddy's.

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også