Industrien betaler milliarder til læger og hospitaler

En ny undersøgelse viser, at medicinal- og medicoselskaber samlet gav et trecifret milliardbeløb til amerikanske læger og universitetshospitaler i andet halvår af 2013.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Amerikanske læger og universitetshospitaler modtog samlet 3,5 mia. dollar – eller mere end 20 mia. kroner – fra medicinal- og medicoselskaber i de sidste fem måneder af 2013. Det viser en ny storstilet undersøgelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den samlede betaling over de fem måneder svarer til, at industrien betalte 23 mio. dollar til sundhedspersonale i USA hver dag i hele perioden.

Betalingsoplysningerne er blevet offentliggjort af det amerikanske Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS), og følge Reuters er det den største gennemgang af denne type data, der nogensinde er blevet offentliggjort.

Det kommer få år efter, at Præsident Barack Obama fik gennemtrumfet den såkaldte Sunshine Act som en del af sin sundhedsreform, Affordable Care Act. Heri hed det bl.a., at alle betalinger på mere end 10 dollar fra industrien til sundhedspersonale skal indberettes til CMS.

Skævvredne incitamenter

”Disse betalinger er – selvom de ikke er forbryderiske i alle tilfælde – et perfekt symbol på de skævvredne incitamenter i vores sundhedssystem. Selvom de fleste interessenter indenfor sundhedsområdet arbejder sammen om at finde nye måder til at sænke omkostningerne, så er medicinproducenterne stadigvæk fokuserede på strategier rettet mod at holde dem på e højt niveau,” siger Brendan Buck, som er talsmand for America’s Health Insurance Plans til Reuters.

Ortopædkirurgen F. Todd Wetzel mener dog, at ”samarbejde med industrien kan være et plus, så længe det bliver gjort korrekt”, mens Genevieve Pham-Kanter, der er lektor i sundhedspolitik ved Drexel University påpeger, at det er meget usikkert, om de store betalinger til sundhedspersonalet overhovedet betyder noget for patienterne.

Læs artiklen fra Reuters her.

 Industrien begræder skepsis mod samarbejde 

 Kræftlæger på businessclass 

 Medicinalfirmaer skal fremover offentliggøre støtte til læger 

 Professor købte kunst for forskningsmidler 

 Millardbøde til GSK - fængselsstraf til direktører 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også