Britisk biotekselskab rejser næsten 1 mia. kr.

Et britisk biotekselskab, der udvikler immunterapier mod kræft og bl.a. samarbejder med GSK, har nu rejst tæt ved 1 mia. kr. i en serie A-finansieringsrunde. Novo A/S er blandt investorerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det britiske biotekselskab Adaptimmune har netop rejst 104 mio. pund- svarende til næsten 1 mia. danske kroner - i en serie A-finansieringsrunde. Det skriver FierceBiotech.

De friske finansieringsmillioner skæpper godt i kassen for biotekselskabet, der tilbage i juni var tæt på at have brugt sine reserver op og kun havde omkring 1 mio. pund på kistebunden, skriver mediet.

Siden har Adaptimmune, der udvikler immunterapier til kræftbehandling, indgået en storstilet F&U-aftale med GlaxoSmithKline, der kan indbringe selskabet op til 350 mio. pund, hvis man rammer alle milepæle. Det er dog ikke oplyst, hvor stor en del af den sum, selskabet har fået upfront.

 GSK indgår milliardstor forskningsaftale 

Men med GSK-aftalen fra starten af juni og den netop overståede finansieringsrunde burde der være midler til at fortsætte de kliniske aktiviteter i et godt stykke tid endnu. Blandt de investeringsselskaber, der har spyttet penge i selskabet i Serie A-runden er danske Novo A/S.

 Her er de 15 mest lovende biotekselskaber 

 Danske: Her er kræftkonferencens højdepunkter 

Læs artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også