GSK-rabat gør NICE blød i knæene

Det britiske prioriteringsinstitut, NICE, har anbefalet brug af et kræftmiddel fra GSK, efter den britiske gigant har tilbudt at sælge lægemidlet til discountpriser til landets sundhedsmyndigheder.

GlaxoSmithKlines kræftlægemiddel Tafinlar bliver nu det tredje produkt til behandling af modermærkekræft, som anbefales til brug i Storbritannien af landets medicinprioriteringsinstitut, NICE, efter Roches Zelboraf og Bristol-Myers Squibbs Yervoy. Det skriver Reuters.

NICE – eller The National Institute for Health and Care Excellence – annoncerede torsdag, at man har fremskyndet anbefalingen af Tafinlar til det sidste stadie før implementering for at sikre at behandlingen når frem til patienter hurtigst muligt, skriver Reuters.

Anbefalingen afhænger dog af, at GSK – som er Storbritanniens største medicinalselskab – går med til at levere lægemidlet til det britiske sundhedssystem til en discountpris – noget som selskab allerede har indvilget i ifølge nyhedsbureauet.

Tafinlar sælges til en pris på 1.400 pund for en pakke med 28 piller af 75 mg. Det svarer til godt 13.000 kroner per pakke, eller ca. 470 kroner per pille. Der meldes ikke noget om, hvor stor en rabat de britiske sundhedsmyndigheder, National Health Service, får på produktet.

Mens Tafinlar pt. markedsføres af GSK, så overgår rettighederne til midlet inden længe til schweiziske Novartis, som i løbet af foråret overtog briternes cancerenhed for astronomiske 16 mia. dollar i en opsigtsvækkende byttehandel, der samtidig betød, at GSK overtog schweizernes vaccineafdeling.

 GSK og Novartis i giganthandel 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også