Ambitiøst forskningsinstitut hyrer GSK-direktør

Amerikanske Sanford-Burnham Medical Research Institute har ansat en tidligere forskningsdirektør fra britiske GlaxoSmithKline.

Det ambitiøse, amerikanske forskningsinstitut Sanford-Burnham Medical Research Institute har ansat Perry Nissen som ny adm. direktør. Det fremgår af en artikel fra FierceBiotech.

Forskningsinstituttet er for alvor på vej frem i en tid, hvor flere og flere aktører på medicinalmarkedet kigger uden for organisationerne i forbindelse med sin kliniske forskning og udvikling, skriver mediet.

For få måneder siden sikrede Sanford-Burnham, der har mere end 1.000 forskere på lønningslisten, sig sin største finansiering nogensinde, da man fik tilsagn om økonomisk støtte på 275 mio. dollar til betaling over de næste ti år fra en anonym giver.

De penge skal bl.a. være med til at sikre, at forskningsinstituttet opnår det mål, man annoncerede i starten af året, om at blive den foretrukne samarbejdspartner for verdens medicinalselskaber og lukke hullet mellem industrien og den akademiske forskningsverden.

Den nye topchef kommer fra en stilling som Senior Vice President, Science and Innovation, i Storbritanniens største medicinalselskab, GlaxoSmithKline, og skal uden tvivl spille en væsentlige rolle i forhold til at opfylde de ambitioner.

 Folkene bag Humira starter nyt forskningsinitiativ 

 AstraZeneca indgår fem-årig aftale i ny "hjemby" 

 Nyt EU-program skal få biotek til at blomstre  

Læs artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også