Milliardær oversvømmer Brasilien med billig Viagra

Dagen efter Viagra mistede patent i Brasilien har en brasiliansk milliardær leveret enorme mængder af en generisk version af potensmidlet til landets apoteker.

Patentet på det det absolut mest populære potentsmiddel i verden, Pfizers storsælgende Viagra, er nu udløbet på endnu et marked. Og som det er set så mange gange tidligere, har det ført til en overflod af generiske kopier af midlet med store prisfald til følge.

Brasilien er det seneste marked, hvor Viagra er løbet af patent, og det har milliardæren Carlos Sanchez udnyttet til at levere store mængder af en generisk version af lægemidlet til landets apoteker. Det skriver Bloomberg.

Faktisk har den brasilianske rigmand i mere end 3 år arbejdet frem mod denne dag med en hær af advokater, forskere og markedsføringseksperter, og ifølge mediet har han allerede fået fremskyndet patentudløbet på Pfizers lægemiddel.

 Pfizer vil blokere indiske Viagra-kopier 

Ifølge Bloomberg er salget af lægemidler til behandling af potensproblemer i Brasilien femdoblet i løbet af de seneste fire år.

Carlos Sanchez’ generiske version af Viagra bliver solgt til en pris på 10 brasilianske real, svarende til små 25 kroner, per pakke. Det er 5 real mindre, end hvad Pfizers originalmiddel sælges for i landet, men kun fordi den amerikanske medicinalgigant halverede prisen på Viagra få uger inden patentudløbet.

I Danmark løb Viagra af patent i sommeren 2013, og det medførte øjeblikkeligt prisfald på helt op til 97 pct., så en pakke med 12 piller røg ned i omkring 35 kr. Det udløste et sandt potensboom, da salget af Viagra steg med 60 pct. i kølvandet på prisfaldet.

 Viagra-kopier koster nu under 3 kr. 

 Prisfald udløser dansk Viagra-boom 

 Danskere køber ulovlig Viagra trods prisfald  

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også