Medie: Covidien-ledelse kan score 440 mio. kr. på salg

Covidiens forestående salg af forretningen til den amerikanske gigant Medtronic kan give ledelsen i den irske medicovirksomhed aftrædelsesbonusser på i alt 440 mio. kr., skriver Boston Business Journal.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den irske medicokoncern Covidien står overfor at afhænde forretningen til sin amerikanske rival Medtronic for i alt 43 mia. dollar, svarende til ca. 235 mia. kroner. Hvis handelen går igennem betaler Medtronic mere end 93 dollar per aktie i det irske selskab, hvilket er næsten 30 pct. mere end lukkeprisen på aktien den dag, aftalen blev annonceret.

Men skal man tro den amerikanske erhvervsavis Boston Business Journal er det ikke kun aktionærerne i Covidien, der står til at score kassen på megahandelen.

Dokumenter indleveret til den amerikanske Securities and Exchange Commission viser således ifølge avisen, at Covidiens fem øverste direktør står til at få udbetalt samlet 80 mio. dollar – små 440 mio. kroner – hvis de forlader selskabet efter sammenlægningen med Medtronic.

Gruppen af direktører har allerede modtaget store summer i kompensation i det forgangne år. F. eks. fik adm. direktør Jose Almeida 24 mio. dollar i kompensation, ligesom han sikrede sig 30 mio. dollar gennem optioner. Herudover ejer topchefen aktier i Covidien til en værdi af mere end 70 mio. dollar baseret på den nuværende aktiepris.

 Gigantopkøb: Medtronic har købt Covidien 

 Finanshus: Én kandidat mindre til køb af Coloplast-konkurrent 

Læs artiklen fra Boston Business Journal, og se, hvor meget hver enkelt direktør står til at få i aftrædelsesbetalinger her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også