Panel: Investering i Obamas hjerneprojekt bør firdobles

Et amerikansk rådgivningspanel har anbefalet, at man øger finansieringen til præsident Barack Obamas hjerneforskningsprojekt til 4,5 mia. dollar over de næste ti år.
Foto: The White House
Foto: The White House

Da USA’s præsident Barack Obama offentliggjorde hans såkaldte BRAIN-initiativ i april 2013, lød den oprindelige investering på forholdsvis beskedne 100 mio. dollar. Men nu har et rådgivningspanel foreslået, at man hæver investeringen til hele 4,5 mia. dollar over de næste ti år. Det skriver Bloomberg.

Obama vil bruge 100 mio. på at kortlægge hjernen 

Det storstilede projekt, som har til formål at kortlægge de komplekse forbindelser mellem hjerneceller og nervebaner, anbefaler, at man spytter 400 mio. dollar i projektet årligt de næste fem år, mens det skal øges til 500 mio. dollar om året i de fem efterfølgende år.

”Vores budgetestimater – selvom de er foreløbige – er baserede på de reelle omkostninger til neurovidenskab på dette teknologiske niveau. Selvom vi ikke har foretaget en detaljeret omkostningsanalyse, så har vi set på omfanget af de spørgsmål, der skal besvares gennem initiativet og omkostningerne til programmer, der er blevet udviklet inden for lignende område i de senere år,” skriver panelet ifølge Bloomberg i en rapport.

Præsident Obama har ifølge mediet tidligere kaldt initiativet for ”det næste store amerikanske projekt” og sammenlignet det med det såkaldte Human Genome Project, hvorigennem forskere formåede at kortlægge den menneskelige arvemasse. Prisen på det projekt løb op i 3 mia. dollar.

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også