Vil Teva tage del i opkøbsfesten?

Verdens største kopiselskab, Teva Pharmaceutical Industries, er muligvis det seneste i en række af store medicinalselskaber, der kaster milliarder i nye opkøb.

Konsolideringerne fortsætter i den globale medicinalindustri, og næste store selskab på banen kan meget vel vise sig at være israelske Teva Pharmaceutical Industries.

Unavngivne kilder siger således til den indiske avis Live Mint, at verdens største producent af generiske lægemidler har smidt et tilbud på 6 mia. dollar på bordet for det indiske firma Cipla Ltd. Det er ifølge avisen tredje gang siden 2012, at Teva forsøger sig med et bud på det indiske selskab. De to foregående bud er klart blevet afvist.

Teva skulle ifølge kilderne være meget interesserede i at opkøbe Cipla, som man ser som et ideelt match pga. selskabets store produktionskapacitet i Indien, der er blandt de billigste lande i verden, når det gælder fremstilling af generiske lægemidler.

Teva har ikke ønsket at kommentere på salgsrygterne overfor den indiske avis, mens en talsmand for Cipla siger, at selskabet ikke har nogen planer om at sælge, og at man ikke engang vil overveje at takke ja til et tilbud.

 Lundbeck i milliardhandel 

 Bayer bruger mia. på Merck-division 

 Danske: Pfizer skal nok lykkes med kæmpekøb 

 Medie: Sanofi vil frasælge for 40 mia. kr. 

 Novo går uden om sektorens opkøbsfeber 

Læs artiklen fra Live Mint her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også