Den nye generation af diabeteslægemidler kendt som DPP-4-hæmmere og GLP-1-analoger har ikke en mærkbar større effekt på sygdommen end de ældre og mere velkendte sulfonylurinstoffer. Det skriver det norske Dagens Medisin med henvisning til en ny gennemgang af klinisk studier foretaget af Kunnskapssenteret (Videnscenteret).

I de pågældende studier har forskere undersøgt effekten af DPP-4-hæmmere og GLP-1-analoger i kombination med metformin med sulfonylurinstoffer i kombination med metformin.

Og de nye midler ser ikke ud til at have nogen væsentlig større indvirkning på langtidseffekter som nyresvigt, blindhed, nerveskader og hjerte-kar-sygdomme.

Utilstrækkelig dokumentation

”Vi kan ikke konkludere, om DPP-4-hæmmere i kombination med metformin har en effekt på dødeligheden sammenlignet med sulfonylurinstoffer i kombination med metformin, da der ikke er nok dokumentation for dette,” udtaler forsker Arna Desser fra Kunnskapssenteret til Dagens Medisin.

Og det samme gjorde sig gældende for GLP-1-analogerne, tilføjer mediet.

Rapporten konkluderer, at de nye midler har en række kortsigtede fordele. Bl.a. fører de til et større vægttab, ligesom de nedsætter risikoen for lavt blodsukker. Men reduktionen i langtidsblodsukkeret (HbA1c) var dog størst med sulfonylurinstofferne.

Forskel på pris

”Forskellene mellem de to lægemiddelgrupper er små og har kun en lille klinisk betydning,” siger Arna Desser, som konkluderer, at den væsentligste forskel mellem de ældre og nyere diabeteslægemidler er prisen.

Et års behandling med DPP-4-hæmmere koster op til 4 gange så meget som behandling med sulfonylurinstoffer, mens GLP-1-analogerne kan løbe op i 10-14 gange så meget som sulfonylurinstoffer over et år.

Læs historien fra Dagens Medisin her eller se hele rapporten fra Kunnskapssenteret her.