Nynoteret selskab i klinisk nederlag

Et amerikansk biotekselskab, som gik på børsen i det forgangne år, har nu præsenteret skuffende kliniske resultater for sit hovedaktiv. Hvilket har fået aktien til at dale med 37 pct.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I løbet af 2013 var det amerikanske selskab Onconova et af en lang række biotekvirksomheder, som lod sig børsnotere, og nu har selskabet for første gang fået en smag for hvor prompte markedet straffer kliniske skuffelser. Det skriver FierceBiotech.

Onconova har netop præsenteret data fra et fase 3-studie med sin vigtigste lægemiddelkandidat, rigosertib, til behandling af myelodysplastisk syndrom – en fællesbetegnelse for en række knoglemarvssygdomme.

Brug af lægemiddelkandidaten førte ikke til nogen statistisk signifikant forbedring i overlevelsestiden for patienterne, og det fik efterfølgende biotekselskabets aktie til at falde med hele 37 pct.

For blot et par måneder siden fejlede rigosertib også i et klinisk studie rettet mod bugspytkirtelkræft, men det seneste studie var ifølge FierceBiotech det, som var virkelig satsede på i forbindelse med lægemidlet. Og fase 3-programmet for kandidat var også noget, som der blev slået på, da Onconova gik på børsen i det forgangne år.

Den amerikanske koncern Baxter overtog i 2012 rettighederne til rigosertib. Her betalte man 50 mio. dollar upfront i en handel, der kunne løbe op i mere end 500 mio. dollar med diverse milepælsbetalinger, skriver mediet.

Læs artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også