Fem nye børsnoteringer på vej

Børsnoteringerne fortsætter blandt life science-selskaber i USA. 5 nye virksomheder har annonceret børsplaner i løbet af denne uge.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Life science-selskaberne har nærmest oversvømmet de amerikanske børsmarkederne de seneste mange måneder, og det har afstedkommet spekulationer om, hvornår boblen vil briste. Men det ser ikke ud til at blive lige med det samme, skriver branchemediet FierceBiotech.

 Går gassen af biotek-børsballon? 

Således har fem nye virksomheder i løbet af denne uge annonceret planer om at lade sig børsnotere, skriver mediet og tilføjer, at selskaberne i alt håber at kradse op til 278,2 mio. dollar ind, hvilket svarer til godt 1,5 mia. kroner.

Det drejer sig om selskaberne NephroGenex (37 mio. dollar), Concert Pharmaceuticals (80 mio. dollar), Flexion Therapeutics (70 mio. dollar), Eagle Pharmaceuticals (52,8 mio. dollar) og Amedica (38,4 mio. dollar).

Der er dog tegn på, at de mørke skyer begynder at samle sig over solstrålehistorierne. Således oplyser Renaissance Capital, som analyserer børsnoteringer, ifølge mediet, at mange nynoterede selskaber har set deres værdi falde markant, siden de gik på børsen.

Og mange har også været nødsaget til, at skære i udbudsprisen og øge antallet af udbudte aktier for at nå deres mål. Indtil videre har det dog tilsyneladende ikke taget modet fra de håbefulde selskaber.

 Børs-bonanza fortsætter ufortrødent 

 Biotek-børsfesten fortsætter 

Læs historien fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også