Grossist opruster for små 30 mia. kr.

Den amerikanske medicingrossist McKesson Corporation opkøber tysk grossist for ca. 30 mia. kroner.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Blot ti dage efter, et opkøbstilbud faldt til jorden, har USA største lægemiddeldistributør McKesson Corporation nu indgået en aftale om at overtage sin tyske konkurrent Celesio AG. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

McKesson køber storaktionæren Franz Haniel & Cie GmbHs aktieandel i Celesio for 23,5 euro per aktie – det samme som det tidligere fejlslagne opkøbsforsøg – og samtidig opkøber den amerikanske gigant konvertible obligationer i Celesio fra hedgefonden Elliot Management Corporation.

Og samlet vil de to handler give McKesson en ejerandel på 75 pct. i Celesio, mens prisen for de to handler menes at lande på 4 mia. euro – svarende til 29,85 mia. kroner – skriver Bloomberg.

Den tyske grossist ejer 132 engros-afdelinger og leverer medicin til 65.000 apoteker og hospitaler på tværs af 14 europæiske lande.

Læs historien fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også