Forskere mener at have plantet falske minder i mus

Forskere fra et anerkendt amerikansk universitet siger, at de har formået at plante et falsk minde i en forsøgsmus ved at stimulere nerveceller i musens hjerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

For få år siden var en af de helt store biografsucceser verden over filmen Inception, hvori hovedpersonen og hans specielle hold var i stand til at plante falske minder i hjernen på andre personer. Og selvom de fleste nok anså den film for at være et stykke fantasifuldt science fiction, så er det et scenarie som rykker tættere og tættere på.

I hvert fald hvis man skal tro en gruppe forskere fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT). De oplyser nemlig, at de har været i stand til at plante et falsk minde i en forsøgsmus i et nyt klinisk studie. Det skriver hjemmesiden Science.

Fænomenet med falske minder er velkendt, siger Susumu Tonegawa, som stod i spidsen for forsøget. Men vi kender stadig ikke meget til de hjernemekanismer, som ligger til grund for fænomenet, tilføjer han. Sammen med sit hold af hjerneforskere satte han sig derfor for at undersøge det nærmere.

Stimulerer nerveceller

Til det formål brugte man en mus, da de – ligesom mennesker – udvikler minder på baggrund af kontekst, skriver hjemmesiden. Når en mus f. eks. vender tilbage til et miljø eller en kontekst, hvor den har oplevet noget ubehageligt, vil den frygt eller ængstelighed, som musen oplevede sidst, også vende tilbage.

Forskerne vidste, at det er muligt at stimulere nerveceller i den del af hjernen, der kaldes hippocampus, og derved få mus til at huske og genskabe en smerte, som de har oplevet tidligere. Man ville dog gå skridtet videre og få musen til at forbinde smerten med en hel anden kontekst. Resultatet blev, at man efter i et forsøg med elektriske stød kunne få musen til at frygte at være i et kammer, hvor den aldrig havde oplevet at få elektrisk stød.

Læs, hvordan forskerne gjorde i historien fra Science her.

Man håber, at de kliniske resultater kan føre til mere forskning på området, og kaste nyt lys over tilfælde, hvor mennesker udvikler falske minder.

 Ny app til hjernegymnastik

 Fondsmillioner til rotter, celleanalyse og diagnosticering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også