På vej mod en kur mod blindhed

Forskere mener nu, at de er tæt på at kunne kurere visse typer blindhed, skriver Wall Street Journal.
oversat af Martin Petersen

En række forskellige behandlingsmetoder, såsom genterapi, stamcelleterapi og modificeret a-vitamin, bliver netop nu testet på mennesker med en sjælden øjensygdom kaldet Stargardts sygdom.

Hvis det går efter hensigten, kan arbejdet bane vej for en behandling af den mest almindelige slags synstab kendt som Aldersrelateret Makulær Degeneration eller blot AMD, siger forskerne. Det anslås, at 4,2 millioner amerikanere er blinde eller har nedsat synsevne, og det tal forventes at stige med hele 70 pct. i løbet af de næste to årtier i takt med at befolkningen bliver ældre.

”Det er et enormt vigtigt gennembrud,” siger Paul Sieving, som er leder af National Eye Institute under National Institutes of Health, om resultaterne. ”Den slags muligheder eksisterede ikke for 10 år siden,” siger han.

Det står dog endnu ikke klart, om de eksperimentelle behandlinger vil virke. Kliniske tests er stadig på et meget tidligt stadie, og det er før set, at behandlinger, som viser lovende resultater i dyreforsøg, fejler i forsøg med mennesker.

Læs hele historien fra Wall Street Journal her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også