En undersøgelse publiceret af British Medical Journal igår sår tvivl om motiverne bag post-marketing studier af nye behandlinger af diabetes, og opfordrer til bedre regulering for at sikre ”en hensigtsmæssig balance” mellem de kommercielle og kliniske funktioner af disse studier.

Eksperter advarer om, at studierne fører til ”katastrofale sundhedsudgifter” i lavindkomstlande, og en tidligere ansat i medicinalindustrien indrømmer, at mange af disse studier ”havde mere marketing end videnskab bag dem.”

I teorien bliver post-marketing studier af nye insulinprodukter primært brugt til at påvise, at et givent produkt er sikkert og effektivt i den virkelige verden. Men der er en udbredt bekymring for, at studierne hovedsagligt bliver foretaget af markedsføringsgrunde – for at promovere nye, dyrere behandlinger og influere lægers receptvaner.

Edwin Gale, som er emeritus professor i diabetesmedicin ved University of Bristol, var bekymret over disse studiers rolle og berettigelse og analyserede derfor brugen af studierne blandt tre førende insulinproducenter, Eli Lilly, Sanofi-Aventis og danske Novo Nordisk.

Nye insulinanaloger kan være op til fire gange så dyre som almindelig insulin, men studier viser, at de har en begrænset virkning for de fleste mennesker med type 2 diabetes.

Ikke desto mindre fandt professor Gale ud af, at næsten 400.000 mennesker på verdensplan er blevet rekrutteret til post-marketing studier af insulinanaloger siden 2005.

I en artikel i forbindelse med studiet fremhæver John Yudkin, emeritus professor i medicin ved University College London, blandt andet Novo Nordisks PREDICTIVE undersøgelse, som betalte læger i 26 lande for at ordinere virksomhedens insulinanalog, Levemir, til 47.565 diabetikere.

Læs hele historien fra Science Codex her.