Parlamentet i Storbritannien er onsdag midnat lokal tid blevet opløst forud for det kommende parlamentsvalg 4. juli.

Formelt betyder det ifølge mediet BBC, at de britiske parlamentsmedlemmer mister deres status som folkevalgte og er nødt til at føre valgkamp, hvis de ønsker at fortsætte på posten.

Desuden bliver regeringen og ministrenes beføjelser indskrænket frem mod valget.

Premierminister Rishi Sunak fra Det Konservative Parti udskrev valget i sidste uge.

Det skete på et tidspunkt, hvor Det Konservative Parti står til en gedigen lussing.

De fleste målinger viser, at Det Konservative Parti er omkring 20 procentpoint bag Labour med Keir Starmer i spidsen på landsplan.

Storbritannien er inddelt i 650 valgkredse. I hver valgkreds får en lokal kandidat med flest stemmer fra vælgerne en plads i parlamentet.

Det parti eller den koalition, der først får et flertal på 326 pladser, vinder valget. Dermed vil det være muligt at danne regering og udpege en premierminister.

Labour sad senest på premierministerposten, da Gordon Brown var regeringsleder fra 2007 til 2010.

Starmer udtalte sidste uge, at valget handler om forandring.

”En stemme på Labour er en stemme på stabilitet - økonomisk og politisk,” lød det.

Siden valget i 2019 har briterne haft tre premierministre. Den første var Boris Johnson, der skaffede sig den overbevisende valgsejr på et løfte om at få den britiske udtræden af EU gennemført efter folkeafstemningen i 2016.

Han gik af efter en række skandaler. Herefter kom hans efterfølger Liz Truss til, og hun fik kritik for ikke alene at bringe britisk økonomi i uføre, men også at sende partiets meningsmålinger i frit fald. Hendes tid på posten varede kun 49 dage.