Dansk industriproduktion steg 1,6 pct. februar – solid fremgang til medicinalindustrien

Der er comeback til industriproduktionen efter et fald måneden før. 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
af MARKETWIRE ‎

De danske industrivirksomheder øgede i februar produktionen med 1,6 pct. i forhold til måneden før.

Dermed var der et lille comeback efter et fald på 3,1 pct. måneden før. 

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. 

”Også i denne måned var der er en solid fremgang i medicinalindustrien, men faktisk steg produktionen eksklusive medicin mere, nemlig med 2,0 pct., konstaterer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank i en kommentar. 

Det er blandt andet elektronik, møbler og cement, der blev lavet mere af i februar, tilføjer han. 

I forhold til for et år siden er den samlede danske industriproduktion steget 2,4 pct. Her har medicinalsektoren bidraget med en stigning på 4 pct. i forhold til for et år siden. 

Men også uden medicin ligger produktionen højere i dag, hvor den er steget med 1,5 pct. sammenlignet med sidste år, påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank. 

”Det går bedre i industrien. Og det er altså godt nyt efter et års tid fra midten af 2022, hvor der var mærkbar nedgang i industriproduktionen, hvis man skærer medicinalsektoren fra,” skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også