Novo Nordisk: Vi har brug for diplomatisk oprustning på sundhedsområdet

En ”stigende geopolitisk uro” kræver ifølge medicinalfirmaet og DI en større diplomatisk indsats for at bane vejen for danske sundhedsløsninger i verden. Regeringen er klar til at se på området. 
(ARKIV) Der er brug for "at styrke den diplomatiske indsats", hvis Novo Nordisk og den danske life science industri skal nå endnu længere ud globalt, vurderer chef for Global Public Affairs, Troels Rye-Andersen, til MedWatch. | Foto: Mads Claus Rasmussen
(ARKIV) Der er brug for "at styrke den diplomatiske indsats", hvis Novo Nordisk og den danske life science industri skal nå endnu længere ud globalt, vurderer chef for Global Public Affairs, Troels Rye-Andersen, til MedWatch. | Foto: Mads Claus Rasmussen

BRUXELLES – Det kræver mere benarbejde fra det danske diplomatkorps, hvis Danmarks life science-virksomheder skal sikres de bedste muligheder for ekspansion på den internationale scene.

Sådan lyder opfordringen hos Novo Nordisk.

Her hæfter chef for Global Public Affairs, Troels Rye-Andersen, sig ved, at mens der fortsat er behov for at sikre bedre rammevilkår i Danmark, er verdensmarkedet nemlig i øjeblikket under forandring. 

”I en tid med stigende geopolitisk uro og protektionistiske tendenser, er der brug for at styrke den diplomatiske indsats, hvis vi skal nå ud til endnu flere borgere i verden med vores løsninger,” siger Troels Rye-Andersen i en skriftlig kommentar til MedWatch, hvor han understreger, at dansk teknologi allerede i dag bidrager ”til at løse sundhedsudfordringer i hele verden”. 

Novo Nordisk-chefen møder opbakning hos chef for DI Life science Peder Søgaard-Pedersen, der peger på, at man ser en ”helt anden dynamik” end hidtil på vækstmarkeder som Kina, Japan, Canada og Tyskland. 

”Der er kommet en langt større tendens til, at man sætter handelshindringer op, så man tilgodeser sine egne frem for andre virksomheder,” siger han til MedWatch og uddyber: 

”Hvis man skal gøre op med det, så er det derfor særlig vigtigt med en diplomatisk indsats nu. Hverken Kina eller nogen andre kommer til at tage vores varer for vores blå øjnes skyld.” 

Opråbet møder allerede i dag bundklang også på Christiansborg. Samtidig falder det, mens regeringen i disse måneder er ved at omsætte branchens egne anbefalinger til praksis. 

Kræver større fokus

Meldingen fra den danske branche kommer sideløbende med, at Life Science Rådet – der blev nedsat af regeringen i forbindelse med udformningen af den seneste life science strategi for 2021-2023 – i december offentliggjorde sine seneste anbefalinger for at sikre industrien bæredygtige rammer. 

Rådet består i praksis af 20 medlemmer fra den danske industri, sundhedsvæsen og interesseorganisationer – herunder Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen. Rådets formandskab har været varetaget af bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck Lars Rasmussen. 

Selv hæftede rådet sig i sine anbefalinger ved et behov for bl.a. at styrke den danske udenrigstjenestes fokus på industrien. Et arbejde der betyder, at ”sundhedsdiplomatiet og det internationale myndighedsarbejde skal styrkes og målrettes”, som Rådet formulerer det. 

”Ingen danske virksomheder kan alene løse de markedsbarrierer eller skabe den nødvendige dialog med lokale myndigheder ude i verden, som det danske myndighedssamarbejde og sundhedsdiplomatiet i dag baner vejen for,” konstateres det i anbefalingerne, der samtidig ønsker en ”oprustning” af den danske interessevaretagelse på EU-plan. 

Blandt de centrale pejlemærker har været de verserende forhandlinger om bl.a. en kommende og allerede stormombrust revision af EU’s lægemiddellovgivning. Reformen har siden sin lancering forrige forår været under hård og vedvarende kritik, da den i praksis lægger op til at forkorte bl.a. databeskyttelsen på ny medicin, medmindre den lanceres i alle EU’s medlemslande. 

Lovgivningen er ifølge Life Science Rådet blot én af flere indikationer på, at sektoren står ”over for en stigende grad af regulering fra EU”. 

”Skal Danmark lykkes med at fremtidssikre life science som en dansk styrkeposition, vil det kræve en opprioriteret indsats i EU og internationalt. Der er således behov for yderligere oprustning af den danske interessevaretagelse af centrale rammevilkår for life science,” opsummerer Life Science Rådet, der ønsker flere ressourcer hos såvel Danmarks udsendte forhandlere i Bruxelles - også kaldet ”repræsentationen” - samt ”understøttende funktioner i Danmark”. 

”Det bør fra dansk side være en prioritet, at revisionen af EU’s lægemiddellovgivning bl.a. implementeres med europæisk konkurrenceevne for øje,” skriver Life Science Rådet. 

(ARKIV)
(ARKIV) "Det er jo ikke sådan, at vi vil sende embedsfolk i byen for at sælge en konkret virksomhed – det ville modparten heller ikke gide at bruge tid på,” siger Peder Søgaard-Pedersen. | Foto: Dansk Industri / Pr

Brug for ”boots on the ground”

Det er uklart, hvorvidt regeringen i praksis forventes at tilføre flere kræfter til at varetage life science-industriens interesser internationalt. Heller ikke hos Dansk Industri ønsker man i dag at gisne om, hvordan en oprustning vil skulle strikkes sammen. 

”Jeg kan ikke sætte et tal på det. Spørgsmålet handler meget mere om frikøb og om allokering af eksisterende ansatte, end hvorvidt der vitterligt kræves nyansættelser,” bemærker Peder Søgaard-Pedersen og uddyber: 

”En sundhedsdiplomat er kun rigtig god, hvis vedkommende har arbejdet med sundhedsområdet før – f.eks. i styrelser eller godkendelse.” 

Hvis udgangspunktet er, at danske diplomater skal sikre salg af dansk sundhedsteknologi, risikerer det så ikke at skade Danmarks renommé og udenrigsinteresser, hvis noget går galt?

”Det er jo ikke sådan, at vi vil sende embedsfolk i byen for at sælge en konkret virksomhed – det ville modparten heller ikke gide at bruge tid på,” svarer Peder Søgaard-Pedersen. 

”Men det skal være en offentlig-privat tilgang, hvor man kan sige, at vi viser, hvilke løsninger vi har”. 

Det lyder som om, I reelt ønsker, at alle danske erhvervs- og sundhedsattachéer i hele verden skal beregne at bruge f.eks. en femtedel af deres arbejdstid på at skaffe arbejde specifikt til life science-aktører?

”Det er vigtigt, at der er boots on the ground i de store markeder. Her ville vi som minimum ganske rigtigt have én ansat (som sundhedsattaché med erhvervsfokus, red.) – men det vigtige er også, at back-up-funktionerne, som varetages hjemme i ministerierne og styrelserne, også har et fokus på at støtte op om deres arbejde,” svarer han. 

”Vi har allerede flere sundhedsattachéer rundt om i verden, men det vigtigste er, at de får den nødvendige støtte hjemme i styrelserne og departementerne”. 

Minister: Diplomati er i fokus

Hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser ministeriet, at der i øjeblikket arbejdes på en ny strategi for life science. Den forventes lanceret senere i foråret. Selv understreger sundhedsminister Sophie Løhde (V) dog, at Danmark generelt har ”en styrkeposition på sundhedsområdet”, der allerede efterspørges rundt om i verden. 

”Jeg er derfor glad for, at Life Science Rådet tilkendegiver, at vores sundhedsdiplomati skaber resultater, også for danske virksomheder, og anbefaler, at vi styrker det,” skriver Sophie Løhde i en skriftlig kommentar og uddyber: 

”Som led i arbejdet med regeringens nye life science-strategi har vi derfor også fokus på vores internationale sundhedsdiplomati og myndighedssamarbejde”. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også