Organisationer foreslår medicin på abonnement – ministerie er skeptisk

Det er ”et alvorligt problem, når mere end én ud af ti må undlade at hente deres medicin på grund af økonomi,” siger chefkonsulent i Danske Patienter.
Nye undersøgelser har påvist, at op til 10-15 procent af de millioner af recepter, som læger årligt udsteder til deres patienter, ikke bliver afhentet på apoteket, og at det i vid udstrækning skyldes økonomiske barrierer. | Foto: Finn Frandsen
Nye undersøgelser har påvist, at op til 10-15 procent af de millioner af recepter, som læger årligt udsteder til deres patienter, ikke bliver afhentet på apoteket, og at det i vid udstrækning skyldes økonomiske barrierer. | Foto: Finn Frandsen

Alt for mange må opgive at indløse de recepter, deres læger har udskrevet, fordi de ikke har råd til at betale for medicinen, og derfor presser en stribe patient- og interesseorganisationer nu på for at få ændret det nuværende system for medicintilskud, skriver Berlingske.

”Det har stor betydning for patienters behandlings- og livskvalitet, at de kan få den medicin, som de har fået recept på. Derfor er det selvfølgelig også et alvorligt problem, når mere end én ud af ti må undlade at hente deres medicin på grund af økonomi,” siger Johanne Kure, chefkonsulent i Danske Patienter, til avisen. 

Patienter kan maksimalt komme til at betale ca. 4500 kr. om året for deres medicin, men problemet opstår især i starten af et nyt tilskudsår, hvor egenbetalingen er meget høj, og organisationerne, der blandt andre tæller Ældre Sagen, apotekerforeningen og Lægeforeningen, foreslår derfor helt konkret en abonnementsordning, så den maksimale egenbetaling fordeles med acontobetalinger på godt 350 kr. om måneden. 

Forslaget er ifølge Berlingske blevet mødt med skepsis i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor der blandt andet peges på, at en digital løsning vil kræve betydelige investeringer i it-systemer, ligesom der også vil kunne være ekstra omkostninger forbundet med at administrere ordningen i praksis. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også