Amerikansk apotekerkæde overvejer frasalg i milliardklassen
Apotekerkæden Walgreens Boots Alliance, der er i færd med en omstrukturering, undersøger muligheden for et frasalg af sundhedskoncernen Shields Health Solotion, oplyser anonyme kilder til Bloomberg News.
Det er ellers ikke mere end tre år siden, at Walgreens Boots Alliance købte en majoritetspost i Shields, der ifølge kilderne kan blive værdisat til mere end 4 mia. dollar, eller over 27 mia. kr.
Walgreens skal ifølge Bloombergs kilder blandt andet have hyret rådgivere til lodde stemningen blandt mulige købere af Shields.
Et eventuelt salg anses dog stadig langt fra for givet, og Walgreens kan ende med at holde fast i aktieposten, erfarer Bloomberg.
Walgreens ligger onsdag 0,8 pct. højere efter knap tre kvarters handel på børsen i New York.