Det skal være mere overskueligt som patient at klage over forløb i sundhedsvæsenet.

Derfor vil regeringen ændre klagevejledningen for patienter og pårørende, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Som det er i dag, skal man som patient vælge, om man vil klage over en konkret sundhedsperson eller et behandlingsforløb.

Men det skal laves om.

Fremover begynder alle sager som såkaldte forløbsklager. Det er en klage over det samlede behandlingsforløb.

Hvis myndighederne finder anledning til kritik, kan sagen derefter prøves som en disciplinærnævnssag. Det vil sige en klage over en konkret person.

Ændringerne skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forhindre, at ”læger og andre sundhedspersoner bliver unødigt involveret i klagesager, der kan være en voldsom belastning for den enkelte”.

Ændringerne af systemet kommer på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2023.

Den bestod af repræsentanter fra en række organisationer, som skulle afdække hele patientklagesystemet og se på mulige forbedringstiltag.

Ved at ændre strukturen, så alle patientklager begynder som forløbsklager, fokuserer man mere på selve forløbet og i mindre omfang på at placere skyld, lød det fra arbejdsgruppen.

”Fokus er altså det organisatoriske ansvar, og det spiller fint sammen med arbejdsgruppens anbefaling om, at det tydeliggøres, at det er ledelsens ansvar at kvalitetssikre og sikre læring af klager,” står det i anbefalingerne fra 15. december 2023.

Tal fra Styrelsen for Patientklager viser, at styrelsen i 2022 modtog 3743 forløbsklager og 3045 disciplinærsager.

67 procent af forløbsklagerne og 81 procent af disciplinærsagerne gav ikke anledning til kritik.

Fra Lægeforeningen, som var en del af arbejdsgruppen, lyder det torsdag, at lægers retssikkerhed styrkes med ændringerne.

”Det er først og fremmest sundhedsvæsenet, der skal lære af fejl, så det er meget vigtigt, at der nu kommer primært fokus på den samlede behandlingsindsats i klagesager,” siger formand Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.

”Det vil i allerhøjeste grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersoners psykologiske tryghed i deres arbejde, men også at patienterne får gennemgået forløbet i sin helhed.”

Nogle af de nye tiltag fremsættes med et lovforslag i marts. Der skal foretages en evaluering senest i 2027.