Der er for meget fokus på behandling af kræftpatienter, mens andre patienter kommer bagest i køen til operation.

Sådan lyder et opråb ifølge DR Nyheder fra flere kirurger og cheflægerne på landets ti urologiske hospitalsafdelinger.

De efterlyser et opgør med nogle af de rettigheder, kræftpatienter har fået de senere år.

Det gælder blandt andet de maksimale ventetider for undersøgelse og behandling.

De lovbestemte ventetider tager ikke hensyn til, om kræftsygdommen er tidskritisk eller ej, mener overlæge Jens Hillingsø.

Han er formand for Dansk Kirurgisk Selskab og chef for Afdelingen for Organkirurgi og Transplantation på Rigshospitalet.

”Det betyder, at der ikke kan prioriteres mellem kræftpatienter, og at mange patienter med alvorlige lidelser, men ingen kræftdiagnose, må vente alt for lang tid på behandling,” siger han til DR.

De maksimale ventetider for kræft betyder eksempelvis, at der højst må gå 14 dage, fra sygehuset har modtaget en henvisning, til udredningen for mulig kræft begynder.

Der må maksimalt gå 14 dage, fra udredningen er afsluttet, og man har takket ja til behandling, til behandlingen starter.

Det betyder ifølge Hillingsø, at der er patienter uden en kræftdiagnose, som ikke får den behandling, der ellers kan gavne deres livskvalitet, funktionalitet og sociale formåen.

Ifølge Jens Hillingsø er det mange steder i landet i lange perioder stort set umuligt at få foretaget en operation på et offentligt hospital, medmindre ens lidelse er akut livstruende eller kræft.

DR har blandt andre talt med en mand fra Aalborg, der stod til at skulle have en ny nyre fra sin kone.

Aarhus Universitetshospital udskød operationen, og det skete ifølge patienten med den begrundelse, at ”kræft er førsteprioriteten”.

Det betød, at manden ventede fem måneder, før han fik sin nyretransplantation og til sidst måtte indlægges akut, fordi han blev dårlig.

Hos patientorganisationen Danske Patienter er direktør Morten Freil ikke tilhænger af, at man skærer i kræftpatienters rettigheder.

”Det at slække på patienters rettigheder kommer ikke til at nedbringe ventetid for patienterne. Tværtimod taler erfaring for, at den vil stige.”

”Hvis ventetiderne generelt stiger, kan man frygte, at flere patienter i sidste ende får et større behov for behandling.”

”Dermed får man ikke løst problemet. Vi skal finde andre måder at skaffe det nødvendige personale på,” siger Morten Freil til Ritzau.