Lungepatienter skal behandle sig selv via computerskærm

Via skærm skal lungepatienter mestre egen sygdom så vidt muligt i hjemmet med et nyt tilbud, der udrulles.
Lars Gaardhøj (S) kalder tilbuddet en ”milepæl for bedre og tryggere behandling tættere på hjemmet”. | Foto: Jens Dresling
Lars Gaardhøj (S) kalder tilbuddet en ”milepæl for bedre og tryggere behandling tættere på hjemmet”. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Med en lille computerskærm i hånden skal lungepatienter frem over hjemmefra måle puls og iltindhold i blodet.

Det skal både lette presset i sundhedsvæsenet og øge patienternes livskvalitet.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i en pressemeddelelse i forbindelse med, at det første nationale telemedicin-tilbud udrulles i alle landets 98 kommuner.

Tilbuddet er målrettet patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Lars Gaardhøj (S), der er formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om digitalisering og datadeling, kalder tilbuddet en ”milepæl for bedre og tryggere behandling tættere på hjemmet”.

”Teknologien letter desuden presset på vores hospitaler i hele landet, og det er der virkelig brug for,” lyder det fra ham i meddelelsen.

Lungepatienterne skal henvises af egen læge for at blive en del af tilbuddet, hvorefter de får udleveret en tablet og måleredskaber og bliver oplært i at bruge udstyret.

En sygeplejerske fra kommune eller hospital er i løbende dialog med borgeren og tager kontakt og inddrager lægen, hvis borgeren får det værre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også