Danmark smider vacciner for milliarder i skraldespanden

SSI har købt flere vacciner hjem, end borgerne kan nå at bruge, og det kommer til at koste skatteyderne en milliardregning. 
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Statens Serums Institut (SSI) har i år kasseret mere end fire millioner doser vacciner, hvor sidste anvendelsesdato er passeret, og lige nu ligger der over 10 mio. doser yderligere på lager, der snart bliver for gamle og skal kasseres. 

Der skriver DR. 

Ifølge DR’s beregninger svarer det til, at der i år bliver kasseret vacciner til en værdi af omkring to milliarder kroner. 

”Covid-19 udvikler sig hele tiden, fordi virus muterer, og det betyder, at vaccinerne også hele tiden må justeres, så de beskytter bedst muligt mod den seneste virusvariant. Men det betyder også, at mange vacciner så at sige bliver forældede, og ikke længere vil blive brugt,” siger Anne-Marie Vangsted, der er faglig direktør hos SSI. 

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har man aldrig set så stort et vaccinespild før i Danmark. 

”Den meget, meget voldsomme kriseindsats omkring indkøb har vist sig at være en overreaktion,” siger han til DR. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også