Regeringspartier ser nærmere på lagerbeskatning af aktier - flere partier vil droppe

Venstre har længe beskrevet lagerbeskatningen som en topprioritet at få afskaffet
Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen

Regeringen er i fuld gang med at se nærmere på lagerbeskatningen, som to ud af tre regeringspartier helst vil have droppet.

Det skriver Berlingske forud for, at regeringen skal offentliggøre sin nye iværksætterstrategi.

Venstre har længe beskrevet lagerbeskatningen som en topprioritet at få afskaffet i forbindelse med forhandlingerne. Moderaterne har udtrykt et lignende ønske og ifølge mediet kaldt beskatningen ”destruktiv for iværksætternes vækst”, og nu er også Socialdemokratiet kommet på banen med et budskab.

”Det er med i alle de ting, vi sidder og drøfter. Vi ser meget positivt på at gøre noget ved de ting, der i flere år har været en stor belastning for iværksætterne,” siger Socialdemokratiets erhvervsordfører Mette Reissmann til Berlingske.

Lagerbeskatningen er en årlig beskatning af afkast på aktier, der skal betales, selv om aktierne ikke er solgt. Den blev indført under VK-regeringen i 2009 og er siden blevet kritiseret.

Der er afsat 1,5 mia. kr. frem mod 2027 til regeringens udspil om en ny iværksætterstrategi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også