Falcks indtjening falder trods stigende salg i Colombia

Nedgangen i omsætningen skyldes primært frasalg og effekter af valutakurser.
Jakob Riis, adm. direktør i Falck. | Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix
Jakob Riis, adm. direktør i Falck. | Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix
af marketwire

Sundhedskoncernen Falck sælger flere sundhedsabonnementer, men tjener færre penge.

I andet kvartal af 2023 har Falck tjent 48 mio. kr. efter skat. Det er 14 mio. kr. mindre end året før.

Det fremgår af Falcks kvartalsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

”Vi ser en positiv udvikling inden for strategiske vækstområder og mærker en fortsat høj efterspørgsel på vores sundhedsydelser,” udtaler Jakob Riis, Falcks adm. direktør, i en kommentar til regnskabet.

”I Colombia og Danmark ser vi markante stigninger i antallet af sundhedsabonnementer med en samlet vækst på 14 procent.”

Derudover påpeger Jakob Riis også, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger indsatser, der forebygger sygefravær og øger medarbejdernes sundhed.

Omsætningen i Falck er næsten uændret og ender på 2,9 mia. kr. i andet kvartal. Det er 48 mio. kr. mindre end i 2022.

Nedgangen i omsætningen skyldes primært frasalg og effekter af valutakurser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også