Loftet for aktiesparekontoen hæves langt fra tilstrækkeligt i regeringens finanslovforslag for 2023.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Aktionærforening og Finans Danmark, efter at regeringen fremlagde forslaget mandag.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Beløbsloftet for aktiesparekontoen, der har til formål at gøre investeringer mere økonomisk attraktivt, hæves trinvist til 135.000 kr. fra 106.600 kr. over de næste tre år.

Dansk Aktionærforening har i årevis kæmpet for at få loftet hævet, fortæller Mikael Bak, der er adm. direktør i Dansk Aktionærforening. Han påpeger, at organisationen er tilfreds med, at investorernes vilkår er en del af årets finanslov, selv om beløbsstigningen ikke er så stor som håbet.

”Det vælger vi at se som en strømpil for, at et bredt flertal i Folketinget anerkender, at risikovillig kapital fra privatinvestorer også er nødvendig for at sikre en stærk iværksætterkultur i Danmark,” siger Mikael Bak til avisen.

Forhøjelsen af beløbsloftet er godt nyt for den danske investeringskultur, mener Birgitte Søgaard Holm, der er direktør for investering og opsparing i Finans Danmark.

”Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi havde håbet på, at de ville fordoble loftet til over 200.000 kr. Det er et skridt i den rigtige retning – og lidt har også ret - men fortsat langtfra, hvad der lå i den oprindelige aftale,” udtaler Birgitte Søgaard Holm til Jyllands-Posten Erhverv.

Da aktiesparekontoen blev indført i 2019 af VLAK-regeringen, var forventningen, at 900.000 danskere ville oprette en konto. I dag har omtrent 292.000 danskere oprettet en aktiesparekonto.

Ifølge Birgitte Søgaard er beløbsloftet en årsag til, at potentialet ikke er udnyttet i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge, hvor 3 mio. svenskere og 1,8 mio. nordmænd har gjort brug af lignende ordninger uden beløbsloft.