Sophie Løhde bliver Danmarks sundhedsminister

Magnus Heunicke (S) skifter ministerium og gør dermed plads til Sophie Løhde (V) som Danmarks nye indenrigs- og sundhedsminister. 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Statsminister Mette Frederiksen har torsdag morgen præsenteret ministersammensætningen i Danmarks nye SVM-regering.

Det betyder vagtskifte i Sundhedsministeret, der atter lægges sammen med Indenrigsministeriet med Venstres Sophie Løhde i spidsen. Heunicke fortsætter i stedet som miljøminister.

Uddannelses- og forskningsminister bliver den tidligere profil fra Liberal Alliance Christina Egelund, der nu repræsenterer Moderaterne. Hun er hentet udefra, da hun ikke stillede op ved Folketingsvalget i november.

Den hidtidige erhvervsminister, Simon Kollerup (S), er der ikke blevet plads til i den nye SVM-regering, selvom Socialdemokraterne holder fast i Erhvervsministeriet. Her rykker i stedet nu forhenværende forsvarsminister Morten Bødskov ind.

Erfaren sundhedsminister

Med udnævnelsen af Sophie Løhde som indenrigs- og sundhedsminister er der comeback til sundhedsområdet for den 39-årige politiker, som i adskillige år har tjent som Venstres sundhedsordfører og også blev ansvarlig minister for området i Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering i juni 2015. 

Det holdt dog kun til november 2016, hvor indlemmelsen af Liberal Alliance og Konservative i en VLAK-regering udløste en rokade, der gjorde Løhde minister for innovation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også