Statsminister indkalder til pressemøde efter valgrygter

Mette Frederiksen holder et pressemøde på Marienborg, hvor hun vil komme med en udtalelse.
Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard
af ritzau

Statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder til pressemøde klokken 13.00 på Marienborg, hvor det er forventningen, at hun vil udskrive valg til Folketinget.

Statsministeren vil komme med en udtalelse, og det vil ikke være muligt for pressen at stille spørgsmål.

Marienborg er statsministerens embedsbolig, som ligger i Kongens Lyngby.

Torsdag vil De Radikale stille et mistillidsvotum til regeringen, hvis ikke valget er udskrevet inden.

Det var et ultimatum, som partiet kom med i starten af juli, efter Minkkommissionens hårde kritik af Mette Frederiksen og regeringen.

Derfor er valgspekulationerne også taget til de seneste dage. Mette Frederiksen mere end antydede tirsdag aften, at valget vil blive udskrevet onsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også